Det frække22. marts 2017

Har du svært ved at komme? Hjælpen er nær

Tag en fyr, der har brug for hjælp
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/panthermedia_7905395_800x533.Han-kan-ikke-komme.jpg
 Foto: Pantherstock

Kære redaktion

Jeg har været sammen med min dejlige kæreste i snart ott måneder og vores sex er dejlig, men der er et lille skår i glæden: Han kan simpelthen ikke komme, når han er inde i mig. Han kan kun komme ved at jeg sutter eller onanerer på ham, og selv dette kræver virkelig hårdt arbejde. Jeg har spurgt ham om det, men jeg får ikke rigtig noget svar og vil ikke blive ved med at spørge. Hvad kan grunden være?

Kærlig hilsen Carina

Kære Carina

Der kan være mange grunde til, at din kæreste har svært ved at komme. Det kan være af fysiske årsager. Hvis I bruger kondom, kan det være grunden til jeres problem. Det kan for nogle mænds vedkommende nedsætte følsomheden, og så kan de have sværere ved at komme. Så hvis I kan finde en anden præventionsmetode, kunne det måske afhjælpe problemet.

[node:aller-related-content]

Det er meget forskelligt, hvor meget følsomhed mænd har i deres pik, og det kunne være, at din kæreste bare ikke er specielt følsom dér, og derfor skal stimuleres meget kraftigt, før han kan komme, uanset om han er oppe i dig eller om du giver ham oralsex. I nogle tilfælde kan en lystfremmende glidecreme hjælpe på det. Der findes f.eks. en der hedder ”Essence” fra Jopen, som skulle give manden mere følsomhed. Det var måske forsøget værd.

Men hvis det ikke er det rent fysiske, der kan være årsagen til det, er det straks lidt sværere. Og selvfølgelig endnu mere, hvis din kæreste ikke vil tale om det. Men der kan jo være en grund til, at han ikke vil tale om det. Fordi det måske er noget, han har oplevet med sine tidligere kærester. Og måske synes han også, det er et problem. Men er for flov til at tale om det.

Det kan også være noget mere ”mentalt” – altså at han måske generelt har svært ved at komme, når han er sammen med en kvinde. Har han f.eks. nemmere ved at komme, når han onanerer på egen hånd? Der er mange mennesker, både mænd og kvinder, der kan have svært ved at få orgasme sammen med deres partner, fordi de bliver generte og hæmmede, på grund af intimiteten og nærheden, som er noget helt andet, end når de har solosex. De kan have svært ved at give slip rent mentalt, selv om de måske er nok så ophidsede, og det kan få en effekt på udløsningen.

Uanset hvad, vil jeg foreslå, at du prøver at tage snakken med ham igen. Så du kan finde ud af, om det er rent fysisk, eller om der stikker noget andet under. For gennem (kærlig) kommunikation kan man virkelig komme langt. Prøv om du kan holde den på egen banehalvdel, når I tager snakken, så han ikke føler sig angrebet. Fortæl ham, hvordan du oplever det – at du bliver ked af det, fordi du føler, du ikke kan give ham den seksuelle tilfredsstillelse, du rigtig gerne vil. Og om der er noget, du kan gøre.

https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/helle_bw_2.jpg
 Foto: Pantherstock

Hvis det er fordi han har svært ved at give slip, kunne I overveje at gå til en sexolog eller parterapeut, der ville kunne hjælpe jer med at få snakket det igennem og måske give jeres nogle øvelser, så I (han) kunne slappe mere af og dermed få plads til lysten og udløsningen, uden alt for meget ”hårdt arbejde”.

Held og lykke med det.

De bedste hilsener

Helle Hartz

Sponsoreret indhold