Det frække18. august 2016

Har du spillet disse tre frække sexspil?

Få inspiration til frække spil, I kan lege derhjemme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sex_frugt_3.jpg
 Foto: All Over

De lange, lyse sommeraftener er for længst blevet afløst af solnedgang allerede inden kl. 21. Så nu er det tid til at finde på nogle hyggelige indendørsaktiviteter. Og hvorfor ikke lægge op til hed sex?

Måske har I dyrket sex ude i det fri i løbet af sommeren, men det er ved at blive lidt koldt og vådt om måsen til den slags. Men bare fordi I ikke kan være ude, behøver jeres sexliv – inkl. forspil – jo ikke at falde tilbage i den trivielle hverdagsgænge. Vi er jo trods alt ikke bjørne, der går i hi.
I videoen herunder kommer Bitten fra Sexshop.dk med gode bud på, hvad I kan lege eller spille for at holde liv i flammen også i de mørke vintermåneder. Efter videoen kommer vi med flere gode forslag.

Leg, spil og nyd hinanden – Bitten giver gode ideer

Sæt dit tøj på højkant
Strippoker er vel nok et af de ældste sex(for)spil, der findes. Poker er normalt et gruppespil, men du kan sagtens spille det kun med din partner. Et slag almindeligt Texas Hold’em, hvor jeres tøj er jetoner – I har det selvfølge på, det skal ikke ligge på bordet fra start af. Sørg for, at I har lige meget tøj på, når I starter.
Kender I ikke reglerne, så spil Olsen, 31 eller et andet hurtigt overstået spil i stedet. Taberen smider et stykke tøj.
Hvis I gerne vil have, det skal tage lidt længere tid, kan I spille Ludo i stedet. Hver gang du bliver slået hjem, skal der falde et stykke tøj, eller hvis din partner får en brik i mål – og omvendt naturligvis.

Få masser af fræk sjov med et sexet kostume

Uden hænder
Igen skal I have tøj på, men det skal være noget, som den anden skal tage af med munden – vær realistisk. Hænderne på ryggen – og så i gang. Alt andet end hænder må bruges. Vær kreativ. Når tøjet er af, kæler i for hinanden – uden hænder – til sidst kan I dyrke sex uden brug af hænder. Det skal nok give anledning til nogle aparte sexstillinger.

Tampen brænder
Gem et stykke sexlegetøj – noget i begge kan få glæde af – og lad din partner finde det. Sæt tid på, hvor lang tid der må gå. Fortæl din partner, om det er fugl (hovedhøjde eller højere), fisk (ankel- eller fodhøjde) eller midt i (alle andre steder end fugl og fisk). Din partner kan engang imellem spørge om tampen brænder – altså om han er tæt på – og du skal selvfølgelig svare ærligt.
Finder han tampen inden for tiden, må han bestemme, hvordan og på hvem sexlegetøjet skal bruges. Finder han den ikke, må du bestemme.
Få legebarnet frem i dig selv og din partner – det skal nok blive sjovt.

Sponsoreret indhold