Det frække30. maj 2016

Derfor synes mænd, det er frækt at sende pikbilleder

Pik, penis, diller og tissemand. Kært lem har mange navne, og mange mænd har uden tvivl et nært forhold til deres ”bedste ven”. Men hvad får mænd til at gribe deres iPhone og knipse løs af deres vedhæng - for derefter at sende de såkaldte dick-pics til en mere eller mindre tilfældig kvinde?
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/internetutro_0.jpg
 Foto: All Over

Af Charlotte Kobberøe Fink/Femina

Hvordan ville du reagere, hvis der dumpede et billede ind på din telefon, og du fuldstændig uforberedt blev konfronteret med en fremmed mands javertus? Mange kvinder vil nok ikke synes, det var verdens største turn-on. Måske det vil forholde sig lidt anderledes, hvis det var kæresten eller flirten, der stolt sendte private billeder af sted, men det er som om, at kvinder i mindre grad har samme behov for at vise deres kønsdele foran kameraet.

Ifølge kønsforsker fra RUC Christian Groes kan det handle om flere forskellige ting, når mænd knipser løs og sender billeder til kvinder af deres kønsdele.

Find i stedet en flot dildo efter eget valg her

- For det første har noget at gøre med, at mandens penis repræsenterer en helt bestemt form for mandighed. Den bliver et symbol på maskulinitet, hvor nogle mænd føler, at de får anerkendelse gennem deres lem. Så når en mand sender billeder af sin pik til en kvinde, så håber han på, at han får anerkendelse fra hende, siger Christian Groes.

Tre små spørgsmål kan afgøre, om du sammen med den rigtige mand. Tag lyntesten her

Handler om magt og kontrol

Han er overbevist om, at der faktisk er mænd, som har en idé om, at deres dick-pics tænder og tiltrækker de kvinder, der modtager dem. Mænd er mere visuelle end kvinder, og i deres ideelle verden, ville kvinden sende et billede af samme karakter tilbage.

- Selvfølgelig afhænger det af, hvilken relation, man har til hinanden, men hvis det er en fuldstændig ukendt kvinde, er det et udtryk for virkelige dårlig dømmekraft, hvis man har en idé om at forføre på den måde. Men der kan også ligge en grad af et blotter-aspekt i det, som man kender fra ”rigtige” blottere, hvor det handler om at være grænseoverskridende og ydmyge kvinden. Ikke nødvendigvis for at skade personen, men den her fantasi om at overskride en grænse, kan være det, der driver nogle, siger Christian Groes og forklarer, at der også kan ligge en følelse af magt-demonstration i lige netop det.

- At sende nøgenbilleder af sted uden at tænke på konsekvenserne kan være med til at give en mand den ultimative følelse af magt og kontrol. At man kan gøre hvad som helst og overskride hvilke grænser, det skulle være, uden at det kan røre en. Men så risikerer man jo så, at hammeren pludselig falder, fordi ligeså snart det handler om sex, er der snævre grænser for, hvad samfundet vil acceptere.

Utro kvinder er ofte over 40 år

Forskellen på mænd og kvinder

Og sex-hammeren er faldet over en del gennem tiden. Som oftest mænd.

- Jeg vil ikke generalisere, men det er påfaldende, at de fleste sager, man ser i medierne, handler om mænd. Det kunne godt pege på, at mænd har sværere ved at styre det her med at overskride grænser og løbe en risiko. Jeg tror, at de mænd, der gør det her, ofte ikke er særlig velovervejede i det øjeblik, de tager et billede og sender det af sted. De har simpelthen tænkt for meget på sex og opfyldelse af et kortsigtet behov og fortrængt de langsigtede.

Få en større penis her

Har kvinder ikke samme behov for at udbasunere billeder af deres ædlere dele?

- Kvinder sætter ofte andre grænser for sig selv og hinanden, end mænd gør. Dels har færre kvinder LYST til at sende nøgenbilleder af sted, men der er også stadig nogle samfundsnormer og tabuer, om at kvinder skal være mere kontrollerede seksuelt, der mangler at blive brudt. Kvinder kan være mere bange for konsekvenserne, hvor frygten for luder-stigmaet, kan være virkelig stærk. Det er stadig ikke helt det samme med mænd, som godt kan være nogle fandens karle og få respekt for at have været hele kvarteret rundt, siger Christian Groes.

Læs mere om sex og samliv på Femina.dk

Sponsoreret indhold