Katja K's klumme: Den første gang

Vi tager en ’fast forward’ og spoler derefter hen til det væsentlige;

Jeg stod af flyvebåden i Malmø, blev modtaget og hentet af en storrygende svensk instruktør, kørt hen i en herskabslejlighed i midten af byen, fortrød, overvejede at smutte, røg en smøg og drak en kaffe, smed tøjet, – og så gik det løs:

’All right, hvis du tager telefonen nu og siger ’Hallo’, så kører vi’, dirigerer den svenske instruktør Frankell – og det er den eneste form for instruktion, før det går løs i en pink veloursofa. Det vigtigste er, at vi skal have sex sammen, de to fyre med fokus på mig, og at vi følger slagplanen. Der er et par lamper, og da lyset tændes, stivner jeg. Ens hjerte banker, det suger i maven, man bliver tør i munden – nu skal det ske; nu skal jeg lave den første pornoscene. Selvfølgelig gør det mig nervøs. Også fordi det hele er startet skævt, fordi der har været en dårlig karma over den optagelse, som måske burde have fået mig til at trække mig ud. Men det er for sent. Action!

Få mere inspiration til dit sexliv på Sinful.dk.

Min medspiller, Micke og jeg snakker med hinanden i sofaen og spiller den nødvendige smule ”skuespil”, før vi går over til det universelle kropssprog. Micke tager min kjole af, men jeg mærker ikke antydningen af ophidselse. Det tænder mig ikke. Jeg oplever senere at blive ophidset hurtigt, at blive tændt næsten øjeblikkeligt, når jeg laver en scene – specielt hvis en fyr eller en pige, jeg skal være sammen med, siger mig noget – men her er det som at være en maskine, en robot programmeret til sex. Gør bare de ting jeg skal gøre, det er ikke så svært: Man skal skabe en stemning i hovedet, lade som om man sidder hjemme hos sig selv sammen med de to fyre, og først og sidst abstrahere fra, at der er kamera på. I og med at jeg har prøvet at være sammen med et par fyre én gang før, er der ikke noget grænseoverskridende ved det.

Da vi endelig kommer ordentligt i gang, da jeg efterhånden kan ignorere fotografen og de blændende lamper, bliver jeg alligevel ophidset. Kroppens lyster, fortrænger hjernens programmeringer. Det overrasker mig egentlig. Jeg er ved at være varmet op, vi har fundet en god rytme, og kroppene reagerer instinktivt på hinanden. Føler mig ikke længere som en maskine eller en robot, men simpelthen det jeg er: En varm, ophidset og stakåndet ung pige, der har sex med to ret søde fyre i en lejlighed.

Ellers er det sådan en standard-pornoscene, hvor jeg sutter den ene, imens den anden tager mig bagfra. Forskellige stillinger i sofaen, frem og tilbage, elementært og uden noget odiøst eller perverst. Jeg har det bedre og bedre, efterhånden som minutterne går. Slapper mere og mere af og glemmer alt andet end hvad der sker imellem fyrene og mig. Varm hud og grådige fingre og søgende tunger. På det tidspunkt er der endda overskud til at gøre det godt, at tænke over at jeg er her til en slags ’jobsamtale’ – en test der skal bestås, hvis jeg skal videre med porno. Med den enes pik i munden husker jeg at sende et forførende blik lige ind i kameralinsen (ikke til instruktøren Frankell og fotografen, men til de ukendte mænd foran skærmene derude!), blink blink med de store, blå øjne. Ligesom i andre ting jeg har lavet, gør jeg altid mit bedste.

Få det bedste frem i dig selv med sexlegetøj fra Sinful.dk.

Starten på noget større
Troværdighed er altafgørende for porno. Du kigger direkte ind i beskuernes øjne.

Den person der sidder, eller ligger, på den anden side af skærmen, skal både kunne se og mærke, at du kan lide det du gør, før man kan kalde det en vellykket scene, i min optik. Og det har jeg altid været god til. Jeg kunne lide det jeg gjorde.

Denne første scene, eller rettere, selve produktionen, levede desværre op til de fordomme jeg selv havde haft om pornobranchen, før jeg gik ind i den, mest pga. dårlig belysning og amatør manuskript, men jeg gjorde det alligevel.

Jeg var af den overbevisning, at havde man først sagt a, måtte man også sige b - eller stort P!

Dette var alligevel blot starten på en større international karriere, og jeg anså det her, som et lille knald på vejen, til det anderledes liv, jeg havde udset for mig selv.

Der er masser af måder at få mere action i sexlivet. Find inspiration på Sinful.dk.

Jeg kunne også have valgt, at tage flyet direkte til Los Angeles, spankuleret ind på Direktør Steve Orenstein’s kontor, hos Wicked Pictures i Canoga Park, og bedt om en stjerneklassekontrakt. Det var trods alt en af ’Wicked Picture’s’ instruktører; Brad Armstrong, der ’opdagede’ mig i en af mine første film, instrueret af den franske instruktør; Pierre Woodman. Men det gjorde jeg ikke.

Hylede og skreg af ekstase i Paris
Brad Armstrong havde set en af mine første sex scener, og som han fortalte mig senere, var han blevet vildt imponeret over min ’performance’, som han syntes var eminent.

Filmen blev optaget i en endnu flottere herskabslejlighed i Montmartre kvarteret i Paris. I den scene knaldede jeg også med to fyre. De var begge franske og langt mere erfarne, end de to svenske novicer jeg havde oplevet.

I den franske film var det endda en fræk sandwich, hvor jeg hylede og stønnede så højt, at jeg overdøvede den lokale harmonika musiker, der stod og spillede nedenfor på gadehjørnet.

Jeg var på vej mod stjernerne...

Læs Katja K's to forrige klummer her: