Det frække27. september 2016

De 10 mest almindelige sex-skader

Det er slet ikke så unormalt at komme galt af sted, når man har sex. Se de mest almindelige skader her
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/tk/sex-skader.jpg
 Malene Fich Weischer - Foto: Shutterstock

I 2010 viste en undersøgelse, at 5% af de adspurgte rent faktisk have måttet sygemelde sig på arbejde, fordi en erotisk leg var endt i en fysisk skade. Fysiske skader skal man selvfølgelig aldrig grine af, men ikke desto mindre er listen over de 10 mest almindelige skader under sex pænt underholdende. Ikke mindst nummer 8 og nummer 5 …

10. Brækkede knogler
Det lyder voldsomt, men ikke desto mindre er brækkede knogler, ifølge undersøgelsen, en af de mere almindelige skader under sex. Men det er mest de udsatte knogler, det går ud over: Brækkede fingre og tæer er (åbenbart) en klassiker. Trykkede ribben efter fald fra sengen hører også til almindelighederne.

9. Brækket penis
En penis kan rent faktisk også brække, og hvis den gør det, så er det af sted til skadestuen, men derudover er det også meget almindeligt, at ”strengen” i spidsen af penis kan knække. Det er ikke så alvorligt, men kan bløde ret så meget.

8. Hudafskrabninger
En af de helt klassiske sex-skader er og bliver de sviende hudoverskrabninger på knæene efter en doggystyle på et knap så blødt tæppe. De er ikke farlige – men måske man lige skal droppe shorts og nederdele i dagene efter.

7. Forstrukne muskler
Nogle gange har vi det tilsyneladende med at overvurdere vores egen smidighed, når vi slår os løs på lagenet. Som regel lægger man ikke mærke til det, når hele kroppen er i ekstase, men det gør man til gengæld morgenen efter, når man dårligt kan gå eller dreje nakken…

6. Vaginale skader
Vaginaer kan faktisk klare en hel del, men har du sex uden glidecreme eller dyrker du en eller anden form for hårdere sex, så kan du få rifter i skeden, som kan svie rigtigt meget. I enkelte ekstra uheldige tilfælde kan man oven i købet komme til at skade æggestokkene.

5. Katte-angreb
Det lyder helt gak, men har du selv kat – eller har du været sammen med én med kat – så kender du måske til denne meget almindelige skade. Katte bliver nemlig nervøse på deres ejers vegne, hvis der pludselig sker noget voldsomt i sengen. Så de går til angreb. Og det er med både kløer og skarpe tænder… og så kan du nok selv gætte dig til resten.

4. Øjenbetændelse
Man får øjenbetændelse, hvis et fremmedlegeme eller en fremmed substans af en slags kommer ind og generer øjet … Og ja, det kan jo ske under sex. Hvad der også kan ske, er, at man under orgasmen kramper så meget, at man springer et blodkar i øjet. Det er ganske ufarligt, men kan selvfølgelig se lidt skræmmende ud i og med at øjet bliver rødt.

[node:aller-related-content]

3. Død
Nu er det jo ikke ligefrem fordi folk dejser om i hobetal, fordi de har sex, men så alligevel. 0,6% af alle pludselige dødsfald sker ifølge Lelo faktisk under sex. Det er heldigvis ikke den værste måde at dø på, men alligevel …

2. Forsvundne kondomer
Kondomer har et uendeligt antal fordele, men det sker altså også, at de har en ulempe. Det sker nemlig, at de kan falde af under sex – og blive indenfor, om man så må sige. Og de er ikke altid lige lette at få ud.

KØB KVALITETSKONDOMER HER

1. Bid, rifter og sugemærker
Bid, rifter og sugemærker er de absolut mest almindelige sex-skader. De fleste er ganske uskadelige, men det er faktisk sket, at en mand har bidt sin sexpartner så hårdt i halsen, at hun fik et hjertestop. Så pas på jer selv og hinanden!

Sponsoreret indhold