Det frække18. juli 2023

Danske Michael har listen, der gør jeres sexliv endnu bedre

Når du udfylder Lystlisten med kæresten, kan I virkelig lære nyt om hinandens seksualitet og booste det fælles sexliv
handsome boyfriend having sex with attractive girlfriend in bed
Med listen kan I finde ud af, hvad I hver især har lyst til.
 FOTO: Colourbox.com

Det er aldrig for sent at lære nyt om sig selv og om partneren. Men det kan være svært at komme ud i krogene af seksualiteten og lysterne, når forholdet er fast, og rollerne etableret.

Sinfuls sexede legetøjsbokse til det nysgerrige par

Man får hurtigt et effektivt knaldemønster, som nok fungerer, men som også kan blive lidt rutinepræget.

Det er her lystlisten.dk kommer ind i billedet. Den er udviklet af den danske parterapeuet og sexolog Michael Fray, der nu lancerer den online, hvor man i ro og mag kan udfylde den lange liste og efterfølgende sammenligne den med partnerens.

Vi tog en snak med Fray, som underviser på Joan Ørtings sexologuddannelse.

- Formålet med LystListen er at skabe en åben og ærlig platform for folk til at udforske og (gen)opdage deres seksuelle lyster. Det er et værktøj til at hjælpe enkeltpersoner og par med at kommunikere deres seksuelle præferencer mere effektivt og opdage nye områder af lyst, siger Michael, som tidligere har fortalt SE og HØRs læsere om sammenhængen mellem mad og sex.

Gået i stå

Som terapeut møder Michale Fray mange par, hvor sexlivet er gået lidt eller meget i stå:

- Når jeg spørger, hvad de har lyst til, ved de det sjældent. Derfor lavede jeg selv denne liste for noget tid siden, og har givet den til flere klient-par. Det viste sig, at disse par fik opdaget nye ting om sig selv og hinanden og fik ny inspiration til, hvad de kunne lave sammen af frække ting. Mit håb er at inspirere og voksne danskere til at tale mere om sex og til at blive bevidste om egne lyster.

Fjernbetjent sexlegetøj gør byturen lidt frækkere

Hvordan skal man bruge den?

- Jeg anbefaler, at udfylder LystListen i et roligt og privat miljø, hvor man har tid til at reflektere over hver af mulighederne. Det kan være frugtbart at have en åben og ærlig samtale med sin partner om resultaterne, siger Fray, der oplyser, at der er hele 306 spørgsmål eller snarere lyster fordelt på 20 temaer, fx sexlegetøj, stillinger og forspil:

Et lille udsnit af de mange områder af seksualiteten, som lystlisten berører.
Et lille udsnit af de mange områder af seksualiteten, som lystlisten berører.
 Foto: lystlisten.dk

- Man bør svare ærligt, også selv om man måske ved, at ens partner ikke er til den lyst, man svarer på. Men tænk nu hvis det alligevel viste sig, at partneren faktisk godt kunne have lyst til at prøve noget af under de rette betingelser og omstændigheder. Så vær ærlig over for dig selv og din partner. Det giver de bedste snakke. Alle erfaringer viser, at med ærlighed kommer du mest...

Bør man som par tage den årligt for at justere sine udfoldelser?

- Det kan bestemt være gavnligt. Som mennesker vokser og udvikler vi os hele tiden, og vores seksuelle lyster kan også ændre sig over tid. At udfylde eller revidere LystListen årligt kan være en fantastisk måde at åbne op for nye samtaler om seksualitet og lyst og sikre at begge parter føler sig forstået og tilfreds i forholdet. Samtidig tilføjes der også jævnligt nye lyster til listen, siger Fray, der har udviklet flere test om seksualitet, som man kan tage på hans hjemmeside prosex.dk.

Sponsoreret indhold