Det frække6. december 2023

Dansk sexolog vil ændre din måde at date

Først skal du blive en ‘rigtig’ mand...
Pasquale Paladino vil hjælpe mænd med dating ved at gøre dem til 'rigtige' mænd.
Pasquale Paladino vil hjælpe mænd med dating ved at gøre dem til 'rigtige' mænd.
 Foto: datingogparforhold.dk

Kan du huske nullernes scorekonger? De såkaldte Pick Up artists, som gjorde det til en kunst og en forretning at lære usikre mænd at forføre og nedlægge kvinder.

Fælles for en del af disse PUA var et slet skjult kvindehad og et ønske om at manipulere kvinden til at give lidt f….

Her får du det bedste blæs

Nu er tiden en anden, og mange moderne mandecoaches har et helt andet fokus.

Fx danske Pasquale Paladino, der også er sexolog og parterapeut. Han har netop udgivet en bog med den sigende titel: Dating - mandens guide til dating, at være mand og menneske.

For Paladino drejer det sig nemlig om at hjælpe mænd på vej med en ordentlig røvfuld selvudvikling: For når manden har lært sig selv at kende og står stærkere, bliver han automatisk mere interessant for kvinder på kødmarkedet.

Dating

Det har aldrig været nemt at date. Kvinder er det kræsne køn, så de udstikker rammerne, som mænd så må begå sig indenfor.

Samtykke og metoo og flertydige kønsroller har det gjort det endnu tydeligere, at manden stadig bør opføre sig ordentligt. Og det gør han blandt andet ved at se indad:

- Rigtig mange kvinder i Danmark har længe været i gang med en eller anden form for personlig udvikling, hvor de har arbejdet med dem selv. Mændene halter derimod skræmmende langt bagefter i denne sammenhæng, og for mange mænd er personlig udvikling noget, som betragtes som spild af tid, siger Paladino SE og HØR.

- Nu er kløften i den personlige udvikling i mellem kønnene så stor, at det begynder at give knas i de romantiske relationer. Kvinderne stiller højere krav til mandens personlighed og dybde - i modsætning til tidligere, hvor de i højere grad sorterede efter, om manden har en bestemt jobtitel, tjener mange penge eller andre overfladiske ting, som mænd førhen kunne præstere sig til og derved få romantisk værdi, mener sexologen.

Den autentiske mand

Men hvad er det så nutidens kvinden har brug for for at få vækket hendes romantiske interesse?

Svaret er ifølge Paladino: En ”rigtig” mand!

- Manden, som er i kontakt med sig selv og som ved, hvem han er. Han er i kontakt med sine følelser - uden at være svag. Han er nærværende - uden at være behovssøgende. Han er i kontakt med sit inviterende lederskab - uden at være diktatorisk. Han aflæser kvindens signaler, så han ikke overskrider hendes grænser - uden at være bange for at handle.

Få større diller her

Og det er altså en mand, som har adgang til alle sider af sig selv og som ved, hvordan han, på en autentisk måde, kan skabe rammerne for, at intimitet og tiltrækning kan udvikle sig, mener mandecoachen.

Lange løg

Selvom du nu måske får lidt lange løg og flakkende blik over flosklerne fra terapeutkassen, skal du ikke klikke videre. For Pasquale Paladino har konkrete redskaber i sin kasse, som kan hjælpe med datingen.

- Mange mænd leder efter quickfixes på deres manglende succes på datingmarkedet. De tyer til strategier og metoder, hvor kvinder bliver set som objekter, som skal games, manipuleres eller snydes til at blive tiltrukket. Men der er flere årsager til, at det ikke er en brugbar vej til succes med dating, siger Paladino og uddyber:

- Hvis manden ikke er den, som han udgiver sig for at være, så vil han inden længe blive afsløret, for det er ikke muligt at holde maskerne på for evigt. Når kvinden begynder at ville se mere af fyrens indre, vil masken krakelere og det vil blive utrygt for kvinden at være i relation med en mand, som ikke er den, som han udgiver sig for at være.

- Jo flere masker, manden tager på for at skjule sig selv, jo mere mister han forbindelsen til sig selv. Det vil både være hårdt og drænende, hele tiden at skulle udgive sig for at være noget andet, end den mand, han i virkeligheden er indeni og det vil føre til, at selvværd og selvkærlighed forsvinder.

Forberedelse til dating

For at være godt klædt på til at date, bør manden arbejde med sig selv på følgende områder, ifølge mandecoachen:

- Hvad har jeg at byde på som romantisk partner? Find ud af, hvilke sider af dig selv, som du skal lære bedre at kende, i stedet for at fake de sider med en maske, så du kan få mere værdi som romantisk partner. Eksempler kunne være følelsesmæssig intelligent, nysgerrig, afslappet og nærværende.

Husk kondomerne til dine dates

Næste led er din værdi som mand og menneske:

- Hvem er jeg? Når du finder ud af, hvem du er indeni og lærer at holde af, hvad du finder der, så vil det have en positiv effekt på blandt andet frygten for at blive afvist og akavet stilhed, som kan føles forfærdeligt på en date.

- Når du får forbindelse til din kerne, vil du have nemmere ved at mærke dig selv - og det vil smitte positivt af på dates. Din date vil nemlig også have nemmere ved at mærke dig - og dét er med til, at hendes tiltrækning har mulighed for at vokse. For hvis hun ikke kan mærke dig, vil hun ikke kunne åbne sit hjerte.

Ligeværd

Når du ikke taler ned til dig selv, men derimod møder dig selv fra et sted af ligeværd, så vil det også være nemmere at møde din date fra ligeværd. Det er vigtigt for, at daten kan blive en succes.

- Hvis manden føler sig mindre værd end sin date, vil han ofte blive pleasende og needy. Hvis manden føler sig mere værd end sin date, kan han blive opfattet som snobbet, selvfed og nedladende.

Teknikker til at arbejde med dette og meget mere indgår i Pasquale Paladinos nye bog, som også henvender sig til mænd i parforhold, idet dating også er et vigtigt element i parforholdet.

Han mener mænd og kvinder i parforhold risikere at miste gnisten, fordi de stopper med at date hinanden, altså stopper med at gøre de ting, som gjorde, at de blev tiltrukket af hinanden i starten af forholdet.

Sponsoreret indhold