Det frække31. maj 2016

Av! Her er de fire farligste sexstillinger for mænd

Tænk dig godt om, før du kaster dig ud i disse stillinger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pige_oeverst.jpg
 Foto: All Over

Hvo intet vover intet vinder, siger man. Og det er i den grad en sandhed, der passer godt til sex. For ikke nok med, at man som mand ofte skal gennem alskens prøvelser for overhovedet at nå dertil, eller at man risikerer at blive ramt af det ene og det andet bagefter.

Men selve akten er også forbundet med masser af risici. Især som mand, hvor man kan komme grueligt galt af sted, hvis man ikke passer på. Eller rettere - hvis HUN ikke passer på.

Og hvis du vil spille sikkert, så bør du nøjes med missionæren.

For en undersøgelse foretaget af brasilianske forskere (ja, det er af en eller anden grund ofte netop der, man forsker i sex) viser, at de følgende fire stillinger er farligst, når det gælder risikoen for skade manden.

  1. Pigen rider manden

Den allerfarligste er denne ellers så herlige stilling, hvor manden kan nyde at have kvinden over sig, mens han har hænderne fri til at kærtegne hendes bagdel, bryster eller hvad man nu ellers kan forestille sig. Men selv om det er en af de bedste stillinger, når en kvinde skal opnå orgasme, så er den ansvarlig for halvdelen af alle penisfrakturer i sambaens hjemland. Det frygtede knæk opstår, når manden lige glider lidt for langt ud, samtidig med, at kvinden sænker hele sin vægt over den.

Når du nu alligevel rider, så skal du huske en fræk ridepisk

  1. Den oprejste missionær

Det er muligvis frækt, og man synes muligvis selv, at man ligner noget fra en lækker Hollywoodfilm. Men når først man er gledet i sæben ude i badet og ligger med hjernerystelse eller smertende albuer, så vil man nok overveje det igen. Denne stilling kan også medføre rygproblemer for manden.

  1. Doggystyle

Det er ganske vist den foretrukne stilling for både mænd og kvinder efterfulgt af kvinden på toppen, men den er ikke uden risici. For den brasilianske undersøgelse viste, at 29 procent af penisfrakturerne opstod i forbindelse med det knald, hvor kvinden får den bagfra.

  1. Cowgirl-stillingen

Kvinden rider manden, men i stedet for at sætte sine hænder på hans brystkasse, læner hun sig bagover med sine hænder på mandens ankler. Det føles godt, men sætter samtidig penis under en del pres, der i værste fald kan betyde, at den bliver bøjet for langt bagud. Det kan på sigt betyde, at det på sigt vil give smerter, når den bliver erigeret og desuden bøjer i en forkert retning.

Er uheldet ude, så find et lækkert penisovertræk her.

Sponsoreret indhold