Det frække16. august 2016

6 grunde til mere sex

Drop cølibatet. Se her hvorfor du skal have mere sex
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kondom_1.jpg
 Foto: All Over

Træt af sex? Træt af mænd? Overvejer du at gå i cølibat? Her er sex gode grunde til at lade være. Hvis du ikke overvejer at gå i cølibat, så læs med alligevel, og find ud af, hvad du undgår, netop fordi du bliver ved med at dyrke sex.

Som ung kvinde kan man ikke forestille sig at skulle undvære sex. Så kommer den stormende forelskelse og kærlighed, og man boller flere gange om dagen – helst. Så kommer der hverdage og børn, og sex bliver liiidt et kildent emne. Og tanken om at være fri for at skulle bolle eller tage skænderierne om den manglende sexlyst skabes, og man kan få den idé, at det ville være meget bedre at gå i cølibat, men gør det ikke!
Hvorfor?

Hør hvad Bitten fra Sexshop.dk har at fortælle om fordelene ved at dyrke sex – og blive ved med det – og hvilke hjælpemidler du kan få, hvis der ikke lige er en mand inden for rækkevidde i længere perioder.

Videotekst: Bliv ved med at dyrke sex. Se med her, hvorfor.

1. Du bliver ikke jomfru igen
Selvom du måske ikke ligefrem tror, at din mødom vokser sammen igen, så er det en myte, at du bliver strammere, hvis du holder en seksuel pause – det passer ikke. Hvor stram – eller ikke – du er, afhænger ikke af hvor meget sex, du har dyrket. Og er det ikke også lige meget, for hvad skal du med en stram fisse, hvis du ikke har tænkt dig at bruge den til noget.

2. Dit immunforsvar svækkes
Det har vist sig, at seksuel aktivitet styrker din immunforsvar. Det har også vist sig, at kvinder har nemmere ved at blive gravide, når de får sex … det kommer forhåbentlig ikke som en overraskelse for nogen! Men altså, alligevel, hvis ikke du har sex regelmæssigt, er du mere modtagelig for sygdomme og infektioner, som dit immunforsvar normalt vil blokere for.

[node:aller-related-content]

3. Din sexlyst forringes
Det er ikke helt sikkert, men nogle eksperter mener, at regelmæssig seksuel aktivitet gør dig til et mere lidenskabeligt menneske. Det er jo praktisk nok, så hvis du vil gå i cølibat, mister du lysten til sex – det er jo i og for sig smart nok, ikke?!

4. Dit stressniveau stiger
Sex virker afstressende – længere er den ikke – i hvert fald hvis du får orgasme, og det gør du selvfølgelig, ellers må du og din partner finde en løsning på det problem.

5. Du tørrer ud
Regelmæssig sex skruer dybest set op for fugtigheden i din vagina. Så ikke nok med du ikke bliver jomfru igen, din naturlige glidecreme forsvinder også, hvis du går i cølibat. Så alt i alt bliver du en tør, slap fisse. Men igen, hvis ikke den skal bruges til noget, er det jo underordnet.

6. Sex giver næring til din hjerne
Tidligere hed det sig, at afholdenhed (altså som i cølibat) gjorde dig mere intelligent. Siden har vi dyrket mere sex og er blevet klogere og har fundet ud af, at det modsatte er tilfældet. Så drop tankerne om cølibat, og elsk dig strammere, raskere, mere liderlig, mere afstresset, vådere og klogere.

Sponsoreret indhold