Det frække6. januar 2017

5 krydderier til et frækt singleliv

Sådan gør du dit sexliv frækkere som single
Af af
par på date
 Foto: Shutterstock

Sex er for alle – også singler! Der er ingen grund til at føle sig fortabt, blot fordi man ikke deler seng eller liv med en mand, for der er masser af frække ting på singlekvindens tag-selvbord. Slå dig løs med solosex, tantramassage og masser af uforpligtende sex, som dine gifte veninder vil misunde dig for.

1: Gør det selv

Onani er seksuel selvhjælp, når du har allermest lyst, men det er også et enestående middel til at lære dig selv og din lyst bedre at kende. Her kan du i ro og mag forlyste dig og prøve dig frem med nye teknikker, positioner og vibrationer. Der er ingen forstyrrelser eller andre, der kræver opmærksomhed, og det kan i det hele taget være ganske rart bare at nyde uden at yde.

Onani er lige så vildt, som du gør det til, og her er det faktisk kun fantasien, der sætter grænser. Om du vil eksperimentere med sexlegetøj eller klare det med egen hånd. Kloge børn keder sig ikke – de finder altid noget at lege med. Det samme gælder voksne.

Spar op til 70 procent på frækt legetøj her

2: Bollevenner

Mange singlemænd er villige til hvad som helst, hvis der er sex i sigte. Så hvis du har en ven eller bekendt, som du måske tænder på seksuelt, men som du ikke vil være kærester med, er det bare om at få lagt billet ind. En bolleven kan lære dig meget, og I kan fokusere udelukkende på det seksuelle, når I er sammen. Udlev fantasier og prøv grænser af med din bolleven. Det kan føles langt mere sikkert, når man føler sig tryg ved personen, end hvis det blot er en person, som man har støvet op i en brandert. Uforpligtende kontinuerlig sex kan holde dig “varm” til den rette partner dukker op. Men pas på med at forveksle sex med følelser.

3: Swingerliv

Hvis du tør kaste dig ud i swingerlivet, kan der være kæmpestore oplevelser i vente. I swingerklubberne kan du møde hvem som helst, og hvad end der er almindelig sex eller bunkepul på din agenda, er det her du har muligheden for at få opfyldt dine ønsker. Nogle swingerklubber henvender sig specielt til singler, hvor du slipper for at være publikum til parlivets frække eskapader, mens andre swingerklubber specialiserer sig inden for bestemte nicher – f.eks. SM. I swingerklubberne er der så at sige fri leg under kontrollerede forhold, så du kan roligt slå dig løs med en fremmed uden at frygte, at det på noget tidspunkt bliver usikkert.

Sexlegetøj: Her kan du købe testvinderne

4: Tantramassage

Det hævdes, at tantramassage ikke er seksuelt, men uanset hvad man kalder det, kan man forvente både nærhed og nydelse, når en dygtig tantramassør lægger sine hænder på din krop – og ikke mindst på dit underliv. Tantramassagen kan ikke blot anvendes som en velværestund med dig selv, men den kan faktisk også forberede dig til den dag, hvor du møder manden i dit liv. Har du seksuelle spændinger, problemer med underlivet eller måske endda seksuelle traumer, kan tantramassagen nemlig bearbejde dette, så du kommer i bedre form til sex. Nydelse og seksuel forberedelse i ét!

5: Engangsknald

Begrebet har måske en negativ klang, men som med alle andre ting i livet, er det som bekendt op til dig selv, hvordan du vælger at fortolke det. Engangsknald kan være sjove, vovede og naturligvis også ganske katastrofale. Fordi du dyrker sex med en person, som du aldrig har tænkt dig at se igen, behøver du ikke tænke på dit image og din stolthed – her er det bare om at slå sig løs.

Du kan sågar vælge at udgive dig for at være en helt anden person, end den du er, og på den måde udleve nogle fantasier, som du ellers aldrig ville have gjort. Du udvikler dig måske ikke så meget på det tekniske plan, når du dyrker engangsknald, men du lærer noget om fantasier, og om hvor dine grænser går til. Læs hele vores guide til engangsknald her.

Vær opmærksom på

  • Du ikke forelsker dig i en person, som kun vil have uforpligtende sex. Afslut det hurtigt, hvis du begynder at få følelser for en person, som ikke gengælder dine følelser.
  • At du ikke fanger en uheldig sygdom. Når man har uforpligtende sex og skifter mellem flere sexpartnere, er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at du passer på dig selv og beskytter dig mod diverse sygdomme eller uønsket graviditet.
  • Overvej tingene en ekstra gang, før du kaster dig ud i f.eks. lidt sjov som swinger. Hav din egen integritet i baghovedet og sørg for, at du kan stå inde for det, du render rundt og laver. Ellers kan det nemt komme til at føles som om, du udøver vold på dig selv.

Om eksperten:

Maj Wismann er sexolog, parterapeut og specialist i kærlighed. Maj har arbejdet professionelt siden 2006 med par og individuelle klienter i egen praksis i Nyborg, hvor hun har hjulpet adskillige mennesker til at få et dejligt sexliv samt få mere kærlighed, nærhed og intimitet ind i deres parforhold.

Læs mere på www.websexolog.dk.

Sponsoreret indhold