SEOGHØR.DK
Sidder der en pige i Århus og undrer sig over, hvor Susan K har sin træfsikkerhed fra, når hun kaster med ølglas, så skal hun måske se Paradise Hotel mandag aften.
Her går reality-baben nemlig også amok i den konstruerede virkelighed. Akkurat som hun gjorde lillejuleaften på et diskotek i Århus.
Men modsat turen i nattelivet i Smilets By, så bliver hidsighed og voldsom adfærd ikke straffet med fængsel i TV 3-programmet.
Her går det nemlig ikke stille af i luksussuiten. Under en ophedet debat på hotellet ser vi Susan K kaste ting efter sine kammerater i arrigskab.
- Det er glemt, det der skete på hotellet. Man opfører sig som et 12-årigt barn, når man er på det hotel, og når diskussionen er ovre, så glemmer vi alt det grimme, der er sagt. Nu kastede jeg også kun med en cigaretpakke, fortæller Susan K
til BT. - Hvad der sker på hotellet, bliver på hotellet. Vi er de bedste venner i dag.