tirsdag 07. september 2010
Afstemning

Hvilken desperat husmor minder du mest om?
Bree Van De Kamp
Edie Britt
Gabrielle Solis
Lynette Scavo
Susan Mayer
 
Kom til FEMINA livsstilsmesse!

Desperate Housewives-resumeer

På grund af tekniske problemer måtte vi undlade at trykke resumeerne af afsnit fem til otte fra 2. sæson. De følger her

Af Stine SchouFredag 19. marts 2010 12:00
SEOGHØR.DK  

5. afsnit

"De spurgte, hvorfor jeg troede på dig"

Bree begraver Rex - igen. Og politiet har stadig mistanken rettet mod hende. Blandt andet baseret på det brev, der emd Rex' egen håndskrift antyder, at Bree er ansvalig for hans død. Imens har Gabrielle travlt, da hendes nye, smarte advokat viser interesse for mere og andet end bare juridiske dokumenter. Lynette har også travlt - med at gå i byen med sin chef. Susan føler sig snydt af sin agent, og Bettys samvittighed byder hende at løfte sløret for, hvad eller rettere hvem, hun gemmer i sin kælder.

6. afsnit

"Jeg ville ønske, jeg kunne glemme dig"

Brees forhold til George bliver en anelse kompliceret af, at hun får en allergisk reaktion, hver gang de forsøger at nærme sig hinanden. Lynette har det heller ikke for sjovt. Hun bliver mobbet på jobbet, fordi hendes tøj er håbløst umoderne. Uden at sige noget til Tom smider hun en mindre formue efter en ny dragt, men selvom den er smart, slipper hun stadig ikke for kollegernes spydigheder. Gabrielle sikrer sig på sin helt egen måde, at den nye advokat nu også arbejder helhjertet på at få Carlos løsladt. Og Bree og George er ikke de eneste, hvis forhold er udsat for prøvelser. Også Susan og Mikes lykke bliver forstyrret. Paul Young vender nemlig tilbage til Wisteria Lane.

7. afsnit

"Lys og skygge"

Susan sørger over, at det tilsyneladende er slut med Mike, mens humøret er højt hos Lynette og Tom. Tvillingerne har nemlig endelig fået legekammerater, der kan holde dem ud. Men et videobånd af de nye kammeraters forældre, der er iført meget lidt tøj, får alligevel Lynette og Tom til at trække i bremsen. George har investeret i en overraskelse til Bree i form af et hus og en forlovelsesring. Bree beslutter sig med hjælp fra sin terapeut, der selv får Georges vrede at smage. På Wisteria Lane ender det med en tragedie, da Calob flygter fra kælderen og overrasker Gabrielle.

 8. afsnit

"Solen vil ikke gå ned"

Caleb er årsagen til, at de oprevede beboere på Wisteria Lane holder et nabomøde. Carlos er vred på Gabrielle over, at hun ikke er mere oprevet over at miste barnet, men både Susan, Bree og Lynette gør hvad de kan, for at trøste hende. Det er dog et uventet besøg, der i sidste ende hjælper Gabrielle. Bree får en advarsel fra en af Georges tidligere kærester, mens også Susan gør bekymrende opdagelser om fortiden. Denne om hendes far.